3 montører søges til vandværksservice

3 montører søges til vandværksservice

3 montører søges til vandværksservice

Danwatec, Sorø

Hvis du vil have alsidige monteringsopgaver i en økonomisk sund virksomhed, hvor du får lov til at komme hele vejen rundt om håndværksfaget, så bliv en del af Danwatec. Vi går op i at være foran i branchen, er teknikere til fingerspidserne og har en høj faglig stolthed, så vi glæder os til at møde dig, som har en solid, håndværksmæssig baggrund og evt. erfaring fra branchen.

 

Indgå i et stærkt team hos Danwatec
Vi beskæftiger os med nybygning, renovering og service på de danske vandværker og har forrygende travlt. I et tæt samarbejde med vandværket, udarbejder vi specifikke løsninger med fokus på vandværkets størrelse, økonomi og fremtidige vækstmuligheder.

Vi er en kvalitetsvirksomhed i fremdrift med mange års erfaring fra branchen, og vi har en god, familiær omgangstone, hvor hver medarbejder får en høj grad af selvstændighed i sit arbejde. Vi arbejder over hele landet, men primært på Sjælland, øerne og Bornholm, og du bliver en del af et kompetent team, hvor vi lægger vægt på gensidig respekt for hinanden og et godt sammenhold. Læs mere om os på www.danwatec.dk.

Få alsidige opgaver og kom hele vejen rundt om håndværkspaletten

Du får ansvar for at udføre montage og vandværksservice hos vores mange kunder. Når opgaverne kræver det, er du selvkørende, men bliver bakket op af dine kollegaer. Opgavernes karakter er følgende:

  • Rustfrit svejsearbejde
  • Rørarbejde i rustfri, PVC eller PE
  • Montage af trapper, pumper og andet teknisk udstyr på vandværker
  • Renoveringsopgaver – fx af rentvandstank, rørsystemer, boringer og filtre
  • Servicering af iltningstårne, pumper og rentvandstanke på vandværker

Vi søger solid håndværksmæssig erfaring

  • Din baggrund til jobbet kan være erhvervet på flere måder.
  • Du kan være uddannet VVS-montør eller rørsmed og er kommet på et eller flere vandværker
  • Du kan også være klejnsmed med erfaring inden for rustfri og meget gerne alsidig montage indenfor beslægtede områder.
  • Du kan også have en baggrund som lastbil-, eller traktormekaniker og have kørt som selvstændig montør.
  • Vigtigst er dog, at du har en solid håndværksmæssig baggrund, er fleksibel, mødestabil og villig til at lære nyt.

 

Få selvstændigt ansvar og et fleksibelt arbejde

I dit nye job vil der være perioder, hvor der er rigtig travlt, og hvor vi har svært ved at nå det hele. Men der er også perioder, hvor der er mere ro på, hvor vi udfører forskelligt værkstedsarbejde eller afspadserer. Desuden kan du se frem til en konkurrencedygtig løn, ordnede løn- og ansættelsesvilkår. Der forventes, at du efter få ugers ansættelse vil kunne tage selvstændigt ansvar for løsning af udstedte opgaver, hvorefter du vil blive udstyret med en komplet servicebil.

 

Vil du arbejde sammen med os?

Så er du velkommen til at ringe til Karsten Jensen og høre nærmere om jobbet på tlf.: 20 62 73 50.

Send din ansøgning i dag til info@danwatec.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

Vi tilbyder

  • Fast arbejde hele året
  • God løn inkl. pension
  • Frihed under ansvar
  • Fleksible arbejdstider
  • Nye opgaver hver dag
  • Videreuddannelse
  • Verdens bedste kollegaer