Mere end 1 million danskere lever med hårdt drikkevand. Hvordan påvirker det vores hverdag?

  • Kalk sætter sig på rør, husholdningsapparater, varmeelementer, mm.
  • Større forbrug af rengøringsmidler som vaskepilver, opvaskesalt, afkalkningsmidler, mm.
  • Tid brugt på afkalkning

Kan man reducere vandets hårdhed ned til ca. 8-10 °dH, ville man opleve følgende fordele:

  • Bedre beskyttelse af husholdningsapparater som vaske- og opvaskemaskiner, el-kedler, kaffemaskiner, og lign.
  • Færre reparationer og mindre vedligeholdelse ved diverse maskiner og installationer i husholdningen.
  • Mindre forbrug af sæbe og vaskepulver
  • Blødt vand er godt for huden
  • Blødt tøj efter maskinvask
  • Færre ressourcer på vandbehandling
  • Beskyttelse af ledningsnettet
  • Mindre energiforbrug / CO₂-udledning
  • Samfund: Mindre energiforbrug for fjernelse af fosfor fra spildevand

De rapporter anslår, at en gennemsnitlig familie kan spare op til 580 kr om året ved implementering central blødgøring anlæg, som hjælper i reducering vand hårdhed til 8-10 °dH.

Hvordan blev denne besparelse beregnet?

Det er forholdsvis nemt at beregne besparelsen for den enkelte husholdning. For eksempel dosering af vaskemiddel er baseret på vandets hårdhed. Tabellen nedenunder viser hvordan forbruget af vaskemiddel falder I takt med at vandet hårdhed. Reducering af hårdhed fra >14 °dH til <8 °dH vil reducere behov for vaskemiddel med hele 50%, som giver en årlige besparelse på 300 kr.

Baseret på vaskemiddel, der koster 20 kr./L og en familie med 3 børn med et vaskeforbrug på ca. 5 – 6 gange ugentligt, svarende til 300 vaske om året. KILDE: DANVA

 

Rapporter fra COWI og Deloitte anslås de reelle besparelse pr. husholdning til at være mellem 4 – 7 kr. pr. m³ ved blødgøringsintervallerne fra 17 til 8 °dH. Disse rapporter er baseret ikke kun på vaskemmiddel besparelse, men også på brug af kalkfjerner, levetid af hvidevarer og apparater, og andre faktorer som kan ses i tabellen nedenunder.

Læs mere i rapporter:

COWI Rapport: Central blødgøring af drikkevand. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Se PDF

Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker – konsekvenser for husholdninger Se PDF

Hvorfor er et central blødgøringsanlæg på vandværket bedre end decentral blødgøringsanlæg i den enkelte hus?

  • Skader ikke drikkevand! – produceret vand skal opfylde kvalitetskriterier for drikkevand
  • Professionelt drevet anlæg betyder bl.a. regelmæssig service af udstyr.
  • Bedre driftsøkonomi – den samlede løsning betyder en lavere omkostning per bruger
  • Mindre spild og bedre affaldshåndtering
  • Mindre belægninger og mindre service i vandledninger

Der findes tre populære teknologier, der kan reducere vandets hårdhed:

  • Pelletmetoden (kalkfældning)
  • Ionbytning
  • Membranefiltering

Ifølge Naturstyrelsen er pelletmetoden den mest lovende teknologi for drikkevand produktion.

Forskellige metoder af blødgøring – hvordan vurdere man og vælger den bedste løsning?

Der findes forskellige måder at blødgøre drikkevandet, som hver har fordele og ulemper. Der er visse parametre der bør overvejes, når der skal findes den mest passende teknik til den enkelte vandværk. Tabellen nedenunder nævner de vigtigste områder og punker i beslutningsprocessen.

 

Økonomi i blødgøringsanlægget

Pelletmetoden viser sig at være den mest økonomiske løsning – dette beregning er baseret på et vandværk med årsproduktion på 200.000 m3 og en hårdhedsændring fra 21°dH til 8°dH. Omkostninger ved etablering af et blødgøringsanlæg er opdelt til 3 områder og vist i diagrammet nedenunder, hvor beregninngen viser stigning i net pris per m3 af produceret vand. De 3 områder er

  • Etablering af anlæg – pris for et blødgøringsanlæg med 20-års levetid uden renter
  • Driftsomkostninger – forbrug kemikalier, energi og udgift til service
  • Udgift til spildevand og biprodukt

Kvalitet af blødgjort vand

Brug af forskellige blødgøringsmetoder giver forskellige resultater. Tabellen nedenunder viser nogle af forskellene på et eksempel af vand, hvor hårdhed blev reduceret fra 21 °dH to 8 °dH. Mulighed for brug af ionbytningsmetoden i dette tilfælde ville begrænset, da denne producerer van, som ikke overholder kraverne for indhold af natrium i drikkevand.

Andre faktorer, som korrosionsvurdering (med dansk og tysk standar metoder) eller forbrugsmaterialer lagringsmuligheder, som bør overvejes.

Danwatec kan hjælpe med en professionel vurdering af hver sag, hvor vi fungerer som en sparringpartner. Målet er at vælge det rigtige blødgøringsanlæg for den enkelte vandværk.

I dag vurderes pelletmetoden at være den mest lovende teknologi for central blødgøring af drikkevand pga:

  • Velkendt metoden udviklet at producere kvalitet drikkevand
  • Man kan opnå en middelblødt eller blødt vand, dog ikke kalkfrit vand
  • Blødgjort vand med pelletmetoden har ingen risiko for korrosion
  • Minimum vandspild hjælper undgå spild af grundvand, hvorimod membran- og ionbytningsanlæg producerer stor mængde af spildevand
  • Ingen spildevand med indhold af salt, hvorimod membran- og ionbytningsanlæg producerer salt vand som skal føres til renseanlæg og høj udgifter
  • Bæredygtig restproduktet – kalkpellet – kan bruges i landbrug
  • Fjerner ikke magnesium fra vandet – i modsætning til membran- og ionbytningsanlæg
  • Processen tilføjer mindre natrium end andre metoder, som f.eks. ionbytning
  • Ingen kontakt med plast i blødgøringsprocessen, hvor der kan opstå en risiko af frigørelse af partikler til vandet eller vækst af bakterier, som det kan ske under ionbytning

Spørg dit lokale Vandværk eller forsyning om deres planer angående centralt vandblødgøring!

 

PELLETMETODEN – KALKREDUCERING METODEN FRA HOLLAND

Hvordan startede det hele i Holland?

  • Central blødgøring pga. salg af små private blødgøringsanlæg var en trussel mod forbrugernes sundhed pga af høj natrium koncentration og bakterier.
  • 1970 – 1980 – ønsket om et system der var udviklet til vandværker og det første anlæg blev bygget i 1975.
  • Myndighedskrav om lavt kalkindhold
  • Brugt i Holland, Tyskland, Frankrig og fra 2017 også i Denmark

 

Om processen i detaljer:

En pillereaktor fungerer ved at det hårde råvand bliver blandet (før slutfiltreringen) med et reaktionsmiddel der øger pH-værdien af drikkevandet. Mest anvendt er det natrium hydroxid (NaOH) som mest er kendt under handelsnavnet ”kautisk soda.” Derved udfælder calciumcarbonaten (kalken) i vandet. Det udfældede kalk krystalliserer derefter på sandkorn som holdes ‘flydende’ i pillereaktoren. Efterfølgende flyder det blødgjorte råvand fra pillereaktoren og videre til de nuværende sandfilter, hvor processen afsluttes. Den eneste ændring, ud over kalkfjernelsen, er en smule højere pH og en ubetydelig forhøjelse af natriumindholdet. Hverken smag eller øvrige egenskaber – ud over hårdheden – er påvirket af processen.

Som nævnt, er der også fordele for vandværket i vandbehandlingen efter blødgøringsprocessen. For eksempel, når der udfældes calciumcarbonat (kalk), udfældes også en god del af råvandets jern og mangan-indhold, samt nikkel i størrelsesordenen ca. 40 %.

 

Piller/pellet – den bæredygtig biprodukt

Andre metoder resulterer i produktionen af store mængder af vand med høj indhold af salt, som kræver videre efterbehandling. Ofte betyder det at der skal etableres en ny forbindelse mellem vandværket og spildevandsanlægget, da danske vandværker vil normalt ikke producere den type spildevand. Ved pelletmetoden produceres der ikke kun en meget begrænset mængde af spildevand, men også kan de kalkindeholdige pellets bruges i landbrug!

Godkendt brug af kalkpellets:

  • æggeproduktion (konventionelt landbrug)
  • surhedsregulering af landbrugsjord

KALKREDUCERET DRIKKEVAND FRA DIT VANDVÆRK? EN LØSNING FOR DIG?

Crystalactor® fra Danwatec er baseret på +30 års erfaring fra hollandske Royal Haskoning DHV. Vores mange års erfaring med dansk drikkevand, kombineret med en velgennemprøvet teknologi fra Holland gør, at vi har de bedste forudsætninger til en vellykket samarbejde.

Vi har en erfaring ved opførelse af blødgøringsanlægge, der er tilpassede det lokale grundvand og særlige behov, herunder en attraktiv forretningsmodel, hvor rentabiliteten af projektet er altid i fokus.

 

HVAD KAN DANWATEC HJÆLPE MED?

  • Valg af metoden
  • Beregninger
  • Oversættelse
  • Ansøgning
  • Konstruktion og opførelse

 

Kontakt os: tlf.: 20627350 / mail: jh@danwatec.dk

Se vores brochure om blødgøring

Se præsententation om Store Heddinge blødgøringsanlæg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere om blødgøring

  • Blødt Vand: En udredning af de økonomiske, forbrugermæssige, klima- og miljømæssige gevinster ved at reducere kalkindholdet. (2014). HOFOR. LINK
  • Brosbøl, K. (2015). Rent drikkevand – 9 initiativer til rent drikkevand i fremtiden! Miljøministeriet, Naturstyrelsen. LINK
  • (2011). COWI Rapport: Central blødgøring af drikkevand. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. LINK
  • Notat fra DTU Miljø udarbejdet for Københavns Energi. (2012, februar). Martin Rygaard, Hans-Jørgen Albrechtsen, Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring i København specielt med fokus på caries. LINK
  • Notat fra HOFOR. (2014, Juli ). Blødt Vand: En udredning af de økonomiske, forbrugermæssige, klima- og miljømæssige gevinster ved at reducere kalkindholdet. HOFOR. LINK
  • Berit Hvass Christensen Væsentlige sundhedsmæssige problemstillinger ved forskellige former for videregående vandbehandling LINK
  • Blødt vand er i en cirkulær økonomi, miljøstyrelsen, Feb 2017 LINK

 

Andre Materialer fra Danwatec:

  • Vores partner i Holland: LINK
  • Blødgøring af drikkevand ved brug af pellet-metoden. Erfaring med adoptering af pelletreaktoren til danske vandværker LINK
  • Kalkreduktion af drikkevand. Adoptering af pelletreaktor-metoden til Danske Vandværk LINK
  • Blødgøring af drikkevand – en kort guide til implementering af pille reaktoren på dit vandværk LINK
  • Presentation ”Adaptation of pellet reactor softening method into Danish waterworks” from seminar Korrosioner i Vandsystemer 2017 – about Danwatec using different method for softening evaluation, comparioson of using Langelier Saturation Index (LSI) and DIN 38404-10, 2012 (for calculating SI and CCPP (calcium carbonate precipitation potential)LINK