Hvordan blev denne besparelse beregnet?

Det er forholdsvis nemt at beregne besparelsen for den enkelte husholdning. For eksempel dosering af vaskemiddel er baseret på vandets hårdhed. Tabellen nedenunder viser hvordan forbruget af vaskemiddel falder I takt med at vandet hårdhed. Reducering af hårdhed fra >14 °dH til <8 °dH vil reducere behov for vaskemiddel med hele 50%, som giver en årlige besparelse på 300 kr.

Baseret på vaskemiddel, der koster 20 kr./L og en familie med 3 børn med et vaskeforbrug på ca. 5 – 6 gange ugentligt, svarende til 300 vaske om året. KILDE: DANVA

Rapporter fra COWI og Deloitte anslås de reelle besparelse pr. husholdning til at være mellem 4 – 7 kr. pr. m³ ved blødgøringsintervallerne fra 17 til 8 °dH. Disse rapporter er baseret ikke kun på vaskemmiddel besparelse, men også på brug af kalkfjerner, levetid af hvidevarer og apparater, og andre faktorer som kan ses i tabellen nedenunder.

Læs mere i rapporter:

COWI Rapport: Central blødgøring af drikkevand. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Se PDF

Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker – konsekvenser for husholdninger Se PDF

Forskellige metoder af blødgøring – hvordan vurdere man og vælger den bedste løsning?

Der findes forskellige måder at blødgøre drikkevandet, som hver har fordele og ulemper. Der er visse parametre der bør overvejes, når der skal findes den mest passende teknik til den enkelte vandværk. Tabellen nedenunder nævner de vigtigste områder og punker i beslutningsprocessen.

Økonomi i blødgøringsanlægget

Pelletmetoden viser sig at være den mest økonomiske løsning – dette beregning er baseret på et vandværk med årsproduktion på 200.000 m³ og en hårdhedsændring fra 21°dH til 8°dH. Omkostninger ved etablering af et blødgøringsanlæg er opdelt til 3 områder og vist i diagrammet nedenunder, hvor beregninngen viser stigning i net pris per m³ af produceret vand. De 3 områder er

• Etablering af anlæg – pris for et blødgøringsanlæg med 20-års levetid uden renter
• Driftsomkostninger – forbrug kemikalier, energi og udgift til service
• Udgift til spildevand og biprodukt

Kvalitet af blødgjort vand

Brug af forskellige blødgøringsmetoder giver forskellige resultater. Tabellen nedenunder viser nogle af forskellene på et eksempel af vand, hvor hårdhed blev reduceret fra 21 °dH to 8 °dH. Mulighed for brug af ionbytningsmetoden i dette tilfælde ville begrænset, da denne producerer van, som ikke overholder kraverne for indhold af natrium i drikkevand.

Andre faktorer, som korrosionsvurdering (med dansk og tysk standar metoder) eller forbrugsmaterialer lagringsmuligheder, som bør overvejes.

Danwatec kan hjælpe med en professionel vurdering af hver sag, hvor vi fungerer som en sparringpartner. Målet er at vælge det rigtige blødgøringsanlæg for den enkelte vandværk.

PELLETMETODEN – KALKREDUCERING METODEN FRA HOLLAND

Hvordan startede det hele i Holland?

• Central blødgøring pga. salg af små private blødgøringsanlæg var en trussel mod forbrugernes sundhed pga af høj natrium koncentration og bakterier.
• 1970 – 1980 – ønsket om et system der var udviklet til vandværker og det første anlæg blev bygget i 1975.
• Myndighedskrav om lavt kalkindhold
• Brugt i Holland, Tyskland, Frankrig og fra 2017 også i Denmark

Om processen i detaljer:

En pillereaktor fungerer ved at det hårde råvand bliver blandet (før slutfiltreringen) med et reaktionsmiddel der øger pH-værdien af drikkevandet. Mest anvendt er det natrium hydroxid (NaOH) som mest er kendt under handelsnavnet ”kautisk soda.” Derved udfælder calciumcarbonaten (kalken) i vandet. Det udfældede kalk krystalliserer derefter på sandkorn som holdes ‘flydende’ i pillereaktoren. Efterfølgende flyder det blødgjorte råvand fra pillereaktoren og videre til de nuværende sandfilter, hvor processen afsluttes. Den eneste ændring, ud over kalkfjernelsen, er en smule højere pH og en ubetydelig forhøjelse af natriumindholdet. Hverken smag eller øvrige egenskaber – ud over hårdheden – er påvirket af processen.

Som nævnt, er der også fordele for vandværket i vandbehandlingen efter blødgøringsprocessen. For eksempel, når der udfældes calciumcarbonat (kalk), udfældes også en god del af råvandets jern og mangan-indhold, samt nikkel i størrelsesordenen ca. 40 %.

Piller/pellet – den bæredygtig biprodukt

Andre metoder resulterer i produktionen af store mængder af vand med høj indhold af salt, som kræver videre efterbehandling. Ofte betyder det at der skal etableres en ny forbindelse mellem vandværket og spildevandsanlægget, da danske vandværker vil normalt ikke producere den type spildevand. Ved pelletmetoden produceres der ikke kun en meget begrænset mængde af spildevand, men også kan de kalkindeholdige pellets bruges i landbrug!

Godkendt brug af kalkpellets:

• æggeproduktion (konventionelt landbrug)
• surhedsregulering af landbrugsjord