3 år med blødt vand på St.Heddinge Vandværk

3 år med blødt vand på St.Heddinge Vandværk

Selvfølgelig bliver man stolt når vores storsatsning på udvikling af Pelletsmetoden, igen får opmærksomhed i medierne efter at have været i drift i 3 år.

I den periode, har anlægget ikke bare leveret blødt vand til forbrugerne, men har også bevist at en bæredygtig teknologi med fordel kan implementeres på forbrugerejede vandværker, til gavn for det lokale samfund og samtidigt producere kalk der kan anvendes på markerne.

De 3 år har afgjort ikke været spildte, da vi sammen med St. Heddinge vandværk, har været engageret med at videreudvikle teknologien.

Udviklingen har:

  • Bevist at processen ikke behøver en 10 m høj reaktor. 6 m er tilstrækkeligt og dermed typisk på højde med eksisterende iltningstårne.
  • Pellet blødgøring teknologien har vist sig at være bæredygtig med køre på “zero-waste” princip – ingen spild af vand og genbrug af produceret kalk-pillerne.
  • Forbedret SRO systemet og dermed begrænset tidsforbruget for vandværkets personale.
  • Fremstillet forskellige simuleringsværktøjer, der under hensyntagen til kapacitet og vandkvalitet, effektivt kan evaluere mellem forskellige blødgøringsmetoder, så den mest fordelagtige løsning kan vælges.

Sidst, men ikke mindst, så har de 3 år vist os, at denne teknologi også er økonomisk konkurrencedygtig, for de værker der producerer fra 150.000 m3/årligt.

At processen så samtidigt bevarer de vigtigste mineraler som f.eks. magnesium og ikke producerer nogen former for spildevand, er også værdier som skal med i overvejelserne.

Følg nedenstående links for yderligere information

DR: Slut med spruttende kaffemaskiner og brusere: Flere vandværker fjerner kalk

LANDBRUGAVISEN: Landmand henter 60 tons gratis kalk om året fra vandværk

www.danwatec.dk/bloedgoering

Læs om udviklingen også på vores presentation fra 12TH ANNUAL WATER RESEARCH CONFERENCE OF DWF